Hvad må man, og hvad må man ikke?
Reglement for sæsonpladser: Sæsonpladser genbookes forud inden den 13. sept. mod betaling af et acontobeløb på 500 kr., som modregnes sæsonpladsens pris. Hvis pladsen ikke genbookes den 13. sept. er enheden fri på Onlinebooking, og kan bookes af andre. Opsiges pladsen før eller i sæsonen, eller flytter man i utide, har man ikke råderet over pladsen længere, og man får ingen penge eller acontobeløb retur.
Leje af sæsonplads omfatter absolut kun arealet af egen plads, nabopladserne må aldrig benyttes.
Alle gæster, samt overnattende gæster skal melde deres ankomst i receptionen. Gæster der opholder sig på pladsen efter kl. 23 betragtes som overnattende gæster og afkræves overnatningsgebyr. Dagsgæster skal forlade pladsen inden kl. 23, og afkræves et dagsgæstekort på kr. 15, eller kr. 150,- for et sæsondagsgæstekort pr. navngivet indskrevet person. Gæstekort giver IKKE pool adgang.
Det er lejerens ansvar, at deres gæster overholder campingpladsens regler.
Armbåndet til vandlandet er personligt og må kun benyttes af indskrevne og registrerede overnattende gæster og må ALDRIG udlånes til andre. Misbruges armbåndet, bortfalder al fremtidig adgang til vandlandet øjeblikkeligt, og der gives ingen penge retur.
Ved salg af vogn. kan man ikke videregive pladsen til ny ejer. Lejeren kan ikke overdrage/udleje sine rettigheder til andre, ligesom lejeren ej heller kan fremleje sæsonpladsen.
Gæster skal parkere på parkeringspladsen. Kun en bil på egen plads. Ekstra bil på egen plads i sæsonen kr. 300,-. Der afkræves kr. 100,-/døgn for ekstra bil udenfor egen plads.
Det påhviler lejeren altid at holde pladsen pæn og ryddelig, at slå græsset og klippe hækken.
Hold 3 m i afstand til naboen.
Magasintelt skal stå på den lejede plads – ikke ude i læbæltet.
Lejer leverer tykt godkendt kabel, hvor stikket må tages af. Når vognen er ubeboet tilrådes det, at frakoble strømmen helt, ved at trække stikket ud af vognen (Tømme køleskabe m.m.). Ellers kan vognen forbruge ”Stand by” strøm.
Hunde/katte skal holdes i kort snor og luftes uden for pladsen. Efterladenskaber skal fjernes omgående. Medbring altid en ”hundepose”. Det er ikke tilladt at have dyr med på toiletterne og i køkkenet.
Bomkortet er personligt og må ikke udlånes til andre.
Bommen er låst mellem kl. 23 og kl. 7.
De opstillede containere er kun til indpakket køkkenaffald. Alt andet fjernes ved egen foranstaltning.
Flasker/glas skal i flaskecontainerne.
Drikkevand afhentes ved tappestederne. Der må ikke komme spildevand i brøndene.
Inden sæsonafslutning skal telte og læskærme tages ned og der skal være ryddet op. Alt skal ind i vognen – også cykler – kun gulvet, vinterfortelt og magasinteltet må være tilbage.
Der rydes ikke sne på pladsen
De nye familiebaderum, samt køkken i denne afdeling midt på pladsen er åbne og opvarmede.
Udslagskummen er åben i denne afdeling
Rengøring 1 gang i ugen (dog ikke hvis vi er bortrejst)
Vandet på pladsen er lukket.
Lyset på pladsen er slukket fra kl. 23-06.
Butik/information er ikke åben. Vi træffes på info@halsstrandcamping.dk