Uanede muligheder for at udfolde sig i den smukke, varierede natur med leg, dyr & sport
Der forefindes “Klappegeder”på pladsen. De er tamme og godmodige og hos dem kan børnene få lang tid til at gå, især de små gedekid vækker begejstring. Lad børnene hygge sig med at fodre dem. Det er tilladt at fodre gederne med medbragt frugt og brød. Der er åbent ind til “klappegederne” hver dag.
På vores legeplads får børnene altid mange nye legekammerater, som de får mange oplevelser sammen med.
Børnene kan hoppe i timevis på vores to store hoppepuder og klatrevæggene sørger for, at børnene får udviklet deres balanceevne og motorik.
Hold formen på Hals Strand Camping. Tag løbeskoene på og nyd en aktiv ferie med kilometervis af skovspor med blide stigninger og lange passager med løst sand. Løb en tur med de bare tæer i det varme strandsand. Området er særdeles velegnet til gå-, løbe- og cykelture ved mose, skov og strand. Hop på din MTB og følg skovstierne, underlaget varierer mellem fast skovbund, grusveje og store områder med løst sand som sætter krav til teknikken og hæver pulsen. Her er uanede muligheder for at udfolde sig i den smukke og varierede natur.
Fodboldbanen er et naturligt samlings punkt for børn i alle aldre. Vi har udlagt et stort græsareal til fodboldbane med 2 stk. alminium fodboldmål. Her er god plads til driblinger, fart og godt kammeratskab.