NYD EN FORFRISKNING PÅ VORES POPULÆRE TERRASSE
Direkte udsigt til legeplads & minigolfbane
Slap af, mens børnene leger på legepladsen og få et velfortjent pusterum. Her kan du nyde en forfriskning, alt imens du kan holde øje med børnene på legepladsen. Det er også her pointene kan sammentælles efter familie dysten i adventure minigolf. Vi tilbyder bl.a. kolde og varme drikke, slushice, is, kager, slik og chips. Menuerne fra vores Grill & isbar kan også nydes her.
STÅ OP TIL NYBAGT MORGENBRØD
Fra vores egen bake-off afdeling
Stå op til friskbagt morgenbrød fra vores egen bake off-afdeling, hver dag i højsæsonen fra kl. 8. I ugerne udenfor højsæsonen bager vi også, dog mod forudbestilling.
NEMT TIL DET HELE
Restaurant & Pub direkte ved campingpladsen
I 2023 åbner Restaurant Lagune Kroen og den hyggelige Pub igen, hvor der arrangeres levende musik på terrassen gennem hele sommeren. Pubben & Restauranten er beliggende direkte ved campingpladsen.
FIND LÆKRER STEDER I OMEGNEN
Restaurant Raalingen
Raalingen, betyder “Bette Stuehus”. Restauranten er beliggende i Hou og hører til et af Danmarks ældste privatejede huse og blev første gang registreret under Kong Christian III i år 1552.
Restaurant Raalingen er i dag et unikt restaurations koncept, der byder på flere forskellige oplevelser rundt omkring på matriklen.
Restaurant Raalingen tilbyder à la carte og selskaber, hvor der fokuseres på det gode håndværk, sæsonen og lokale råvarer.
Der findes mange forskellige hyggelige kroge og en charmerende pejsestue, samt en havestue med store lyse rum og i den ældste del af bygningen, er der skabt en helt speciel stemning, som kaldes for Raalingen.
Restaurant Raalingen er også den ideelle ramme for fejring af alle livets festlige begivenheder, så som fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og studenterfester.
LÆKKER ATMOSFÆRE HOS
Restaurant Havkatten
Restaurant Havkatten i Hals har nok byens bedste beliggenhed, med kun 6 meter fra indsejlingen til Limfjorden, og med kig til vandet fra 3 verdenshjørner.
Restaurant Havkatten tilbyder:
– A la Carte restaurant
– Buffet
– 2 og 3 retters menuer
– Frokostretter
OPLEV NOGET UNIKT HOS
Restaurant Aspendos
Restaurant Aspendos tilbyder lækker mad i hyggelige omgivelser eller som take away. Menukortet byder blandt andet på steaks, specialiteter fra grill, hjemmelavede burgere, pizza og italiensk is.
Du finder Restaurant Aspendos på Hals Havn, hvor du kan nyde udsigten til Hals – Egense færgen og det hyggelige havnemiljø på Hals Havn.
NYD ET MÅLTID VED HALS HAVN
Restaurant Carl Frederik
Restaurant & Grillbar Carl Frederik er et populært spisested som ligger ved Hals havn. Restauranten tilbyder danske retter, grillmad og gammeldags isvaffel i hyggelige og familievenlige omgivelser.
Derudover er der også udendørs servering i sommerperioden.