Tryg overnatning indenfor bom
Vi gør det nemt for dig.
Din overnatning hos os inkluderer bl.a.:
På Hals Strand Camping er dig og din autocamper/bobil hjertelig velkommen. Vi har indrettet særlige pladser til autocampere. Vi tilbyder en tryg overnatning indenfor bom, hvor det meste er inkluderet.
Vi tilbyder overnatning til dig og din familie i fantastiske naturomgivelser, tæt på strand og natur på en af Danmarks bedste campingpladser.
Herudover har vi gjort det nemt for dig, at komme af med bl.a. dit spildevand.
Få mere ud af ferien. Med autocamper/bobil kan I vælge, at gøre Hals Strand Camping til fast base og køre ud og opleve herfra, eller bare tage en enkelt overnatning. Vi tilbyder gode forhold til vores autocamper gæster. Vi har store pladser, så der er god mulighed for en plads i solen, måske en plads med udsigt over Kattegat, eller en lige ved siden af vores servicebygninger eller ved legepladsen. Bommene lukker først kl. 23 hver aften og skulle du komme for sent, er det muligt at komme ind ved at kontakte vagttelefonen. Hos os får I en tryg og afstressende overnatning. Du kan godt glæde dig til at besøge en af Danmarks bedste campingpladser!
Hals Strand Camping ligger ikke langt fra Aalborg, midt i en storslået, afvekslende natur, direkte ud til en af Danmarks bedste badestrande. Vores lækre, moderne faciliteter omfatter 26 graders udendørs Aqua Park med separat børnepool og surf hill rutsjebane, komfortable og klimavenlige servicebygninger, shopping muligheder og grill & isbar.
Vi glæder os til at se dig og din autocamper på Hals Strand Camping.
Er du på gennemrejse til/fra Norge eller på ferie i Nordjylland, kan du trygt parkere her hos os.
Vi ligger 30 min. kørsel fra Frederikshavns færgeleje, og 60 min. kørsel fra Hirtshals færgeleje.
Tag bare computeren med, da vi har gratis WiFi på hele pladsen indenfor bommen.
Se priser og mere info under menupunktet “Priser”.
Vi tilbyder 6 forskellige pladskategorier, som beskrevet herunder og de kan ses på vores “Kort over pladsen”:
Komfort elpladser er min. 150m2 store med både vand og afløb på hver enkelt plads. Komfort pladserne er gule på pladskortet.
Deluxe plus elpladser er lilla på pladskortet. Det er pladser som kan have en populær beliggenhed tæt ved stranden eller er meget store.
Deluxe elpladser er de blå pladser på pladskortet. Det kan være større pladser med flot tilvoksede hække til nabopladserne eller pladser med populær beliggenhed, der ligger tæt ved toiletbygning, legeplads eller stranden.
Standard elpladser er de grønne pladser på pladskortet. Standard pladserne har en almindelig standard størrelse på ca. 100m2.
Stellplätze til autocampere er de grå på pladsoversigtskortet. Stellplätze er elpladser, hvor du typisk opholder dig sammen med andre autocampergæster. De har en almindelig standard størrelse på ca. 100m2.
Telt elpladser er beige på pladsoversigtskortet. Teltpladser er pladser, hvor du typisk opholder dig sammen med andre gæster i telt. De har en almindelig standard størrelse på ca. 100m2.
Der er mulighed for strømtilslutning på alle pladser.
Hvad koster det?
Få overblikket! Se priser for de forskellige pladstyper og perioder under vores online booking, hvor du kan lege med det, inden du booker. Du kan også finde vores priser i menupunktet “Priser”.