NYD FERIEN I

Egen campingvogn eller telt

Campingpladsen ligger direkte ud til børnevenlig badestrand med det fineste hvide strandsand.
På campingpladsen tilbyder vi gode læforhold og store pladser, hvoraf mange af vores 400 pladser er med havudsigt.
Derudover tilbyder vi ekstra store komfort pladser med egen vandhane og afløb.

Med egen campingvogn eller telt kan I vælge, at gøre Hals Strand Camping til fast base og køre ud og opleve herfra, eller bare tage en enkelt overnatning. Vi tilbyder gode forhold til vores gæster. Vi har store pladser, så der er god mulighed for en plads i solen, måske en plads med udsigt over Kattegat, eller en lige ved siden af vores servicebygninger eller ved legepladsen.
Bommene lukker først kl. 22 hver aften og skulle du komme for sent, er det muligt at komme ind ved at kontakte vagttelefonen.

Tag bare computeren med, da vi har WIFI på hele pladsen.

Pladskategorier:

Vi tilbyder 4 forskellige pladskategorier, som er beskrevet herunder og de kan ses på vores “Kort over pladsen”:

Komfort elpladser er min. 150m2 store med både vand og afløb på hver enkelt plads. Komfort pladserne er gule på pladskortet og har numrene Gyvel 57 – 84.

Deluxe plus elpladser er gule på pladskortet. Det er pladser som kan have en populær beliggenhed tæt ved stranden eller er meget store.

Deluxe elpladser er de blå pladser på pladskortet. Det kan være større pladser med flot tilvoksede hække til nabopladserne eller pladser med populær beliggenhed, der ligger tæt ved toiletbygning, legeplads eller stranden.

Standard elpladser er de grønne pladser på pladskortet. Standard pladserne har en almindelig standard størrelse på ca. 100m2.

Der er mulighed for strømtilslutning på alle pladser.

Hvad koster det?
Få overblikket! Se priser for de forskellige pladstyper og perioder under vores online booking, hvor du kan lege med det, inden du booker. Du kan også finde vores priser i menupunktet “Priser”.

Dansk