Stor legeplads
Sandstrand
Badeland
Minigolf

FRIHED VED HAVET

Hals Strand Camping

MINDER FOR LIVET

Du er tættere på en fantastisk ferie end du tror

På Hals Strand Camping får hele familien masser af hyggelige og sjove ferieoplevelser, der giver minder for livet.

Udover de mange aktiviteter og oplevelser på pladsen, får I også en badestrand der er nomineret flere gange som Nordjyllands bedste og mest børnevenlige strand! Er vandtemperaturen i havet ikke til en dukkert, så hop i den store opvarmede udendørs swimmingpool med separat børnebassin, solterrasse og en stor surf-hill-vandrutsjebane, hvor børn og voksne i alle aldre kan boltre sig. Og er I ikke til vand, så kan ungerne hygge sig på legepladsen eller hos gederne. Familien kan også tage på en shoppingtur til Hals. Hals by er en livlig by med et hyggeligt havnemiljø, restauranter, specialbutikker og supermarkeder. På Torvet kan du se den gigantiske hvalkæbe, der er vartegnet for Hals by.

Er børnene flyttet hjemmefra og elsker I rolige og naturskønne omgivelser, så er Hals Strand Camping et oplagt valg! Få tid til hinanden med ro – stilhed – kvalitet og fordybelse.
På Hals Strand Camping giver vi jer tid til at nyde hinanden, den vilde natur, de gode vandreture, stilheden hvor kun havets brusen kan høres. Voksen morgensvømning i vores udendørs opvarmede swimming pool, eller nyd en lang aftentur langs stranden.

Hals Strand Camping  er beliggende på Østkysten i Vendsyssel tæt på Aalborg. New York Times har i 2019 anbefalet Aalborg som rejsedestination. Ud af 52 destinationer, som det ansete medie New York Times anbefaler du besøger, placerer Aalborg sig på en fornem ottendeplads – foran byer som Las Vegas og New York City. Se mere her …

På Hals Strand Camping er du tæt på attraktioner og oplevelser i hele Nordjylland.

Kom og hav dit livs ferie sammen med os!

Mere for pengene

På Hals Strand Camping er WiFi, brusebad, varmt vand i køkken, samt indgang til vores badeland GRATIS, når du er overnattende registreret gæst. Nyd de nye lækre familiebaderum og det nye køkken midt på pladsen,

Lagunen Kræmmermarked

Siden 1985 har vi hver lørdag i sommersæsonen holdt vores berømte Lagunen kræmmermarked. Oplev et af Danmarks mest stemningsfulde markeder som på en god lørdag kan rumme over 100 stande. Der er hyggelig markedsstemning og en god atmosfære, og du kan nyde god mad, kolde drikke og livemusik.

Grill & Isbar, Butik, Bake Off, Pub og Restaurant

På pladsen har du nemt til det hele

Wifi

Har du brug for at være tilstede andetsteds under opholdet? Du behøver ikke lade computeren, iPad’en eller smartphonen blive der hjemme. Vi har sørget for lynhurtigt GRATIS Wifi overalt på pladsen, samt i hytter/mobilhomes.

Vi tilbyder 6 forskellige pladskategorier

Vores pladser er inddelt i 6 pladskategorier, alt efter f.eks. beliggenhed, størrelse eller mulighed for afløb. Pladserne kan være placeret tæt ved stranden, nogle med havudsigt eller tæt ved vores faciliteter. Det kan også være, at du gerne vil ligge sammen med andre telt rejsende eller sammen med andre autocamper rejsende.